Siden om Rikkes drenter.
Mine hunde af racen Drentsche patrijshond. Og om andre drenter fra samme linier, hvalpe herfra samt gode venners hunde!
Jeg fik min første drente i 2002, og siden er der fulgt flere. I alt har jeg haft 6 drenter og hvalpene.
Jeg har tidligere i flere perioder været med i bestyrelsesarbejdet i specialklubben (DDPK) og jeg er aktiv i den lokale jagtforenings hundearbejde, blandt andet som jagthundeinstruktør.
DKK´s Internationale udstilling i Ballerup, sep. 2017
D. 24 september drog Vicki og jeg til Ballerup, for at Vicki kunne blive udstillet i åben klasse. Det blev en dejlig dag med flotte resultater og godt selskab.
Her de to skønne drenter på årets DKK udstilling i Ballerup, mig selv med Vicki som opnåede at "rydde bordet" med: Exellent, 1´st vinder, CK, Cacib, BIR og HBHV 17, samt Sascha med Gin, som fik alt hvad en baby kan få, nemlig SL og bedste baby. Så det blev en god dag for begge hunde - og ejere!
Racen Drentsche Patrijshond
En drente er en allround familie- gård- og jagthund. Den er rolig inden døre, og livlig udenfor hvor den gerne vil være sammen med, og allerhelst arbejde for, sin ejer.
En væsentlig grund til at jeg valgte drenten, er at det er en hund som kun gør når der er grund til det, ligesom den har nemt ved at lære hvor den må færdes.
En drente er venlig og imøde kommende overfor gæster, men er den alene hjemme eller er familien gået i seng, er den vagtsom.
Det er en stående hund, men den er også en god apportør og de fleste drenter er også rigtig gode til sweiss og andet næsearbejde.
2014 kuldet
I Danmark har der i mange år været avlet målrettet på at tilføre drenterne mere jagtlyst og et større format på markprøver end nogle af de drenter der kom til landet. Det er lykkedes til fulde, og Dixie er et produkt af denne avl, som har givet hunde der klarer sig godt på markprøver og som arbejder dagen lang med energi og entusiasme. Dog er det også hunde som stiller større krav til ejernes indsats og som har en stærk byttedrift. Det er skønne hunde for os som gerne vil gå prøver og ønsker at arbejde meget med hundene, men det er jo de færreste der ønsker en drente primært for at gå markprøver. Udover en meget stor jagtlyst har Dixie generelt en stor glæde ved at arbejde med og for sin ejer, så hun deltager også i foreksempel agility med stor begejstring.
Vi synes samson er en perfekt partner for Dixie, fordi han er en mere gennemsnitlig drente, med en god jagtlyst og et fint format, men uden de store krav til træningen, en glad og positiv hund som tager alt med ophøjet ro. Hans baggrund er avl efter sundhed og godt temperament. Samtidig har han arvet en kollosalt stor apporteringslyst fra sin far, så hvis hvalpene får det bedste fra begge hunde bliver det hvalpe med god jagtlyst, et fint format og en stor udholdenhed, men lette at træne og med et rigtig godt sind. Vi håber det bliver gode hunde for jægeren der går på gammeldags "bondejagt" eller familien der ønsker et aktivt liv med deres hund.
Godt at vide inden man køber en drente.
En drente er ikke egnet til den gammeldags jagthundetræning som stadig praktiseres på nogle træningspladser. Den form for træning som tager udgangspunkt i at man straffer uønsket adfærd, at man skal "sætte sig" på hunden og at ryk i linen og et rap over bagdelen er måden at lære hunden at sætte sig.
De moderne træningsmetoder der er baseret på samarbejde, motivation og positiv forstærkning passer rigtig godt til drenter, som er bløde hunde der gerne vil gøre det rigtige, bare du fortæller dem hvad de skal. Træner du på den måde får du til gengæld en hund som er meget lærenem og behagelig at arbejde med.
Man skal også som kommende drente ejer være klar over, at drenter er meget sent modne, og at de skal bruge mere tid end foreksempel en labrador før de er klar til meget træning.
Drenterne har brug for samvær med familien. De kan fint stå i hundegård når familien er på arbejde, men de trives ikke med udelukkende at være i hundegård når de ikke bliver brugt, de vil helst være sammen med deres mennesker. Og kan de komme til det, ligger de altid lige i nærheden af deres mennesker uanset hvad vi laver.
Det startede med Soffi.
Den første drente her i huset blev Soffi v.d. Vijf Gezellen, den mest fantastiske hund man kan forestille sig.
Da soffi flyttede ind, 2 år gammel, var hun en rigtig grim tyksak, men med de kønneste øjne. Hun kunne kun tre ting, men dem var hun god til: Hun kunne hoppe op af folk, hun kunne tigge og hun kunne spise godbidder og kager.
Det blev der lavet om på, og Soffi var super lærenem og viste sig at være en hund med mange talenter. Hun har været en fantastisk ledsager i gennem de år hun boede her, og har også opnået usædvaneligt mange flotte resultater, både på udstillinger og prøver. Hun har to gange været Årets Drente, altså den mest vindende hund indenfor racen, og hun har repræsenteret drenterne 2 gange ved racedyster, begge gange med maximum point. Soffi er årsagen til at jeg begyndte at gå på jagt, og det er hendes skyld at jeg engagerede mig så meget i hundearbejde, for Soffi havde fra første øjeblik valgt at hun og jeg hørte sammen, og at det var mig der skulle være hendes fører. Og sådan blev det.
Soffi havde desværre HD status D, og det er den eneste grund til at hun ikke har avlet et kuld hvalpe, for mit største ønske var at få en hvalp efter Soffi og Bosse. Soffi fik aldrig problemer med HD, men døde desværre alt fort tidligt på grund af cancer, hun blev kun 8 år.
Soffi har repræsenteret drenterne på bedste vis rundt om i landet, og mange har ønsket sig en drente efter de har oplevet hende på jagt, på prøve eller bare herhjemme.
Soffi blev racevinder i DKK både i 2006 og 2007
Hun blev Årets Drente i 2006 og 2007, her med pokalen (billedet), samt med aporteringspokalen og udstillingspokalen.
Soffi elskede at apportere, og hentede troligt alt. Her en stor ræv.
Lidt fotos af Vicki og Dixie, og den superflotte hanhund på billederne er Aigo (Vickis bror), som var på ferie her.
Dixie blev 12 år, inden jeg i 2021 måtte bede dyrlægen om at hjælpe hende over regnbuebroen. Hun er savnet, men havde et fantastisk liv og var den bedste følgesvend jeg kunne ønske mig.
20 april 2019
Så kom dagen hvor Dixie blev 10 år. Og hvilke 10 år - hun er ikke en gennemsnitlig hund!
Da hun flyttede hjemmefra var hun så ked af det at hun hverken kunne spise eller lege, hun lå helst på mit skød hele den første uge og var en rigtig tryghedsnarkoman. Hun havde drukket mælk hos sin mor lige til det sidste, og kunne slet ikke klare den nye kost, så hun havde dårlig mave. Det kom hun sig over, men 1½ år gammel blev hun erklæret død, da hun forsvandt efter en voldsom bilulykke. Efter at have været væk i 9 timer kom hun hjem og ville gerne "reddes". Og det klarede Niels, vores superdygtige lokale dyrlæge, til trods for at hun var kommet slemt til skade. Alle ribben i højre side var brækket, lungerne fyldt med blod og der var hudafskrabninger over det hele. Smurt ind i blod og pladder. Hendes tilstand var kritisk, og jeg bad ham om kun at behandle så længe det var rimeligt for hunden. Jeg regnede ikke med at få hende hjem igen. men det regnede Dixie med! Efter et døgn på klinikken blev jeg ringet op, at nu ville min hund gerne hjem! Det var den nat hvor Dixie lærte at sove i sengen, for jeg turde ikke lade hende sove alene af frygt for at hun ville dø i løbet af natten, derfor kom hun ind i dobbeltsengen, hvor hun lå musestille, - de første to dage! Så blev hun lidt for frisk, og måtte ud af soveværelset igen. Men det har hun aldrig glemt, og kan stadig stå og kigge bedende på mig når jeg skal i seng!
Efterfølgende blev hun helt frisk igen, bortset fra at hun mistede det meste af halen, og at hun stadig af og til har brug for en behandling af vores dygtige hunde kiropraktor når hendes SI-led forskubber sig. Dixie har i årenes løb gjort alt hvad hun kunne for at gøre mig tilfreds, hun har kæmpet sig til super flotte præmieringer indenfor alle jagtdiscipliner / prøver, har vundet en masse præmier og pokaler, har gået en masse jagter, men har først og fremmest været min trofaste og kærlige livsledsager. Og hun har lavet det skønneste kuld sunde og velfungerende hvalpe. Jeg har haft så mange gode oplevelser med Dixie, og kan faktisk slet ikke huske hvordan livet var uden hende.
Fødselsdagsmenuen bestod af lammekallun, kaninryg, hakket laks og lidt blåbær og jordbær, garneret med et dejligt stykke okseryg - vel passende for en super skøn hund som Dixie! Tillykke Dixie, med de første 10 år, jeg håber at følges med dig i mange år endnu!
Karla
Der kom en hilsen fra Karla og familie, sådan ser hun ud nu, 4 år gammel, og tak for foto!
Dixie og Vicki
Vi fejrede Vickis 4 års fødselsdag med lidt apportering i haven.