Parring mellem Vicki og Bjergvejens C-Gibson. Du kan følge med her når der er nyt om parring og senere hvalpekuldet.

Der kommer desværre ikke nogen hvalpe i år. Vicki skulle have født i uge 30, så nu er der ikke længere nogen chance for at der kommer hvalpe. 

8/7: Desværre, stadig intet sikkert. Nogle dage synes jeg hun virker drægtig, andre at der måske ikke er nogen hvalpe - men jeg trøster mig med at det også varede længe før jeg mærkede noget på Dixie, og dengang troede jeg ikke der var ret mange. Så hvis Vicki får et lille kuld, kan det være endnu sværere at mærke.  

Jeg krydser bare fingre for at der er en masse små guldklumper derinde, og væbner mig med en masse tålmodighed.

Og skriver selvfølgelig straks ved første sikre hvalpe-spark, men det kan godt tage noget tid endnu.

Jeg er allerede af flere blevet spurgt om der er tegn på at Vicki er drægtig. Det er for tidligt at sige noget med sikkerhed, men skal jeg alligevel give et bud er det absolut ja, jeg tror hun er drægtig. 

Hun viser ganske små tegn som tyder på hvalpe på vej, men det varer længe før der kommer tydelige tegn. Lige nu er det kun bittesmå "spunker" der slet ikke ligner hunde. (hvis der er nogen!)

Det er først i den sidste trediedel af drægtigheden at hvalpene for alvor vokser og laver baby-bule. Og så kommer det spændende, at mærke liv og gætte på hvor mange der er! 

Her lidt fotos fra vores besøg hos Gibson. Omkring d. 22-26 juli vil vi se resultatet.