drente, hvalpe, dixie, hvalpekasse Dixie udløste spændingen lidt før tid, og fødte 8 hvalpe lørdag d. 17 maj i stedetfor at vente til termin d. 20 maj.

Så kom der hvalpe!

17 maj: Dixie udløste spændingen lidt før tid, og fødte 8 hvalpe lørdag d. 17 maj i stedetfor at vente til termin d. 20 maj.

Dixie startede så småt med uro og rastløshed fredag aften, det varede natten i gennem og kl. 12.30 kom den første hvalp til syne. 5 min. efter kom den næste, så var der pause 1 time og sådan fortsatte det, til det vrimlede med små pletter! Vi troede at vi var færdige efter nr. 6, for da lagde Dixie sig til at sove tungt efter de havde pattet. Men så kom der pludselig uro og hyperventilation igen, og ud kom en mere. kl.16.30 kom den ottende, så egentlig gik det ret hurtigt.

Dixie ligner næsten sit gamle jeg, hun har fået figur igen! Men de har jo også fyldt godt derinde.

Følg med herunder, der vil komme lidt nyt.

flere hvalpefotos her   Og lidt familieidyl:  Samson, Dixie og 2 hvalpe. Ren familieidyl!

 Sounds Scary, prægning på skud og fyrværkeri.

Leg i haven, 5 uger gamle , Samson og hvalpe 5 uger , Hvalpeleg 7 uger

hvalpeleg i haven 7 uger.

Hvalpene fanger "guldfisk"

Også du min søn......

Samson så ud som om han var klar over, at nu var det snart Pelles tur til at forsvinde. Pelle har det heldigvis godt i sit nye hjem, der skal mere til for at ryste en superstar!

drente hvalp drentsche patrijshond vicki

Endelig enebarn, så skal man forkæles.

Tjah, det ser jo ikke ud til at Vicki er dybt ulykkelig over at være alene. Man ser det mest på appetitten, den er der nemlig ikke. Hun synes det er meget mærkeligt at drengene er væk.

Hvor blev de af?

trængsel i hvalpekassen, det var dengang! Nu er der rigeligt med plads til Dixie. Kassen får lov at stå et par dage endnu, så vi ikke laver om på alt for meget på en gang.

Så er det sidste uge der er en flok, fredag flytter Rossi, lørdag flytter Aigo og søndag flytter Pelle, så er der kun de voksne hunde og Vicki tilbage. Så vi må nyde dem rigtig meget her til sidst, og det er ikke svært - de er skønne! Og de er ved at være små hunde med lange ben og haler, se selv.

drente hvalp, drentsche patijshond, hvalpe,

Heldigvis sover de ind i mellem!

De er ved at være store nu, og der skal ske noget. der skal mere til end bare lidt nyt legetøj i folden, og de vil rigtig gerne have kontakt med mennesker.

Det frygtelige skete, der blev en dag med HELDAGSREGN! Det meste af dagen måtte hvalpene være inde i stuen, og der fylder de altså ret meget, men heldigvis kan de stadig underholdes med flasker med foder i og forskellige andre ting, selv en avis kan underholde, når de laver den til konfetti. Mælkekartoner er altid gode. Og ind i mellem kom der små pauser i regnen, hvor de kunne komme ud og krudte af i haven. Og som det ses på foto, det er rigtige drenter. De ligger så tæt på som muligt, jeg rejste mig fra stolen for at tage billedet, men ellers var vi "sammen" om papirarbejdet den dag.

Og det var også dagen hvor Daisy flyttede, jeg er sikker på hun får det godt hos sin nye familie, og hun var glad og nysgerrig da de kørte afsted med hende.

Det er lidt nemmere at holde øje med 6 hvalpe når de er ude, men de er stadig over det hele og bliver væk af og til.

Det har igen været en travl uge. Mandag var de hos dyrlægen og blev chippet og vaccineret.  Vi har haft besøg af en meget mærkelig hund, en hvid pudel, det syntes de små var både mærkeligt og sjovt, de har fået flere ting ind i gården som de kan udfordre sig selv med, feks. et lille træ til at gnave i og klatre på, en plade til at give ly for både regn og sol, og de har fundet ud af at den er RIGTIG sjov at glide ned af, både forlæns og baglæns! Og vi har leget "fiskedam" med "guldfisk" - se HER -i det blå bassin, Karla, Pelle og Balder var mest fremme i skoene her, gik gladeligt rundt i det lave vand og fangede gulerodsfiskene. De andre prøvede at fange dem fra kanten, eller alternativt hugge dem fra de andre. De er dagligt på udflugt i hele haven med de voksne hunde og os andre, sikke et mylder.Og ugen sluttede med besøg af en lille sort labradorhvalp, som det også var sjovt at lege med.

Lørdag, på deres 8-ugers fødselsdag, flyttede Kimik så til sin nye familie. Han er kommet til et dejligt hjem med mennesker som gør alt for at han skal trives. Og turen hjem gik godt, det var dejligt at høre. Og skønt at de ikke alle sammen flytter samme dag, så ville der godt nok blive tomt!

 

Masser af nye udfordringer.

I denne uge har der været nye udfordringer til hvalpene, der har været masser af gæster som har skullet kigge, kæle og snakke med dem, nogen har skullet vælge deres hvalp, andre har sagt farvel inden de drog på ferie. Og nogen har bare skullet kigge.

Hvalpene har leget med vildt, de har snust til og båret på tamdue, skovdue, krage, dykand, rådyrben og en rævehale.

Vi har skudt for dem med signalpistol - det var de ligeglade med.

De har fået et plastik kar, som jeg vil bruge til forskellige ting, dels hoppe ind/ud af, gå på, men også søge mellem bolde og senere skal der også vand i.

Og det er en fornøjelse at vise dem nye ting, de er straks nysgerrige og klar til at udforske alt, og de er super tillidsfulde og glade.

Næsten alle hvalpe er nu fordelt og har fået eget navn, det har været rigtig svært for alle der har skullet vælge, for de er skønne alle sammen.

 

Fuld fart på.

I hvalpenes femte uge er der virkelig kommet fart over feltet, de myldrer rundt og er fuldstændig umulige at holde styr på. Vi har stor glæde af den udendørs hvalpegård, skønt at kunne sætte dem derud med deres foder så man har fred til at vaske gulv efter dem (noget der foregår MANGE gange om dagen!).

Og de er nu så mobile at de også har brug for pladsen og de ekstra muligheder, så de kan udvikle balance og styrke. De får lidt nye legeredskaber hver dag, og de bruger dem flittigt. Se her

De slås også og det er med lyd på - sikke farlige de kan lyde, når de knurrer højlydt imens de "afliver" hinanden.

Og jeg havde bestilt kiropraktor til Dixie, så hun kunne blive tjekket igennem og rettet/justeret efter fødslen, og det var godt! Kiropraktoren fandt ud af at hun havde forskubbet korsbenet, samt havde flere låste led i ryg og lænd, samt i højre side af halsen. Det løsnede hun så, - Dixie syntes IKKE hun var sød! - og vi aftalte at hun kommer igen om 10 dage.

Og sikke en forskel! næste dag, altså i dag, har jeg fået min gamle hund igen, hun må virkelig have haft ondt, for hun har passet meget på sig selv. Indtil nu har hun slet ikke prøvet at komme ind i hvalpefolden, nu springer hun ubesværet frem og tilbage over hegnet til hvalpene, hun bevæger sig frit og smidigt og hun har fået lyst til at lege med Samson igen.

jeg var slet ikke klar over at hun havde ondt, jeg troede bare hun var lidt træt på grund af fødsel og pasning af hvalpe, hvor var det godt at jeg lige ville have hende tjekket for en sikkerheds skyld.

 

Sikke et mylder! Nu har vi lavet en lille hvalpe-indhegning, så de kan nyde det gode vejr og vænne sig til græsset og den friske luft. Det er jo dejligt vejr, og det gør alting lidt lettere. Skønt at se dem tisse og s.... på græsset, hvor jeg slipper for at tørre op! Bliver der for beskidt flytter vi bare folden til et nyt sted.

Samson synes det er sjovt at hoppe ind til dem og lege med dem, Dixie synes det er pragtfuldt at være fri for at have dem hængende under maven med deres spidse tænder, så hun bliver udenfor hegnet.

I hvalpenes 3 + 4 uge er der sket rigtigt meget. de har øvet at have halsbånd på, og de har lyttet til lyd - cd´en "Sounds Scary", så de vænner sig til skræmmende lyde. Jeg har startet med den cd der indeholder fyrværkeri og skud, men undervejs fik vi et lille tordenvejr i live-version, helt perfekt, ikke for voldsomt. Halsbåndene klør lidt, men lydene er de ret ligeglade med, se video.

Og tænderne er kommet frem, nu skal man være bevæbnet med noget de kan bide i hvis man skal sidde med dem. Så de har fået lidt legetøj.

Søndag d.8/6: Så er vi i gang med den fjerde uge af hvalpenes udvikling, og det går virkelig stærkt. Vi kan se at de udvikler sig fra morgen til aften. Alle kan kravle ud af kassen, gå omkring og tisse over det hele. drente drentsche patrijshond hvalp drentehvalp

Nu går det stærkt, fra tumling til hund!

Søndag d.8/6: Så er vi i gang med den fjerde uge af hvalpenes udvikling, og det går virkelig stærkt. Vi kan se at de udvikler sig fra morgen til aften. Alle kan kravle ud af kassen, gå omkring og tisse over det hele.

Dixie var blevet lidt urolig når de ville patte, så vi startede dagen med at klippe negle, der er mange negle på 8 hvalpe! Men det hjalp, nu er hun rolig igen når de "bokser" for at få mælk. Men tænderne er også stærkt på vej, så vi syntes det var på tide at de fik suppleret med fast føde, eller rettere, opblødt hvalpefoder. De fik første måltid lørdag, på deres 3 ugers "fødselsdag". Og det var vist godt, for de var alle klar til at spise, og har spist ret meget i dag. I morgen er det så tid til den første ormekur.

Og nu er de jo i prægningsfasen, så i dag har jeg for første gang sat "Sounds Scary" cd´en på, og spillet fyrværkeri og skud delen for dem. Det var de ret ligeglade med, nogen sov, andre legede videre og et par stykker pattede. Den vil de få at høre hver dag den næste tid.

Der har været mange gæster de seneste dage, og Dixie tager det super fint, holder øje med dem der er ved hvalpene, men logrer og vil også gerne klappes.

drentsche patrijshond drente hvalpe

Delt forældremyndighed.....

Det er tydeligt at mærke på Dixie at hvalpene nu er ældre og mere robuste, nu kan de to hanner godt få lov at være i nærheden af hvalpekassen, og Samson får lov at tage del i pasningen, i dag var han oppe i kassen og rydde op efter dem.

Dixie synes det er ok, han skal bare ikke røre hendes mad eller vandskåle!

Hvalpene er nu så stærke at de kan stå og gå på fire ben i kort tid af gangen. Øjnene er også synlige nu, men de kan stadig ikke se noget.

drente hvalp drentsche patrijshond samson drente hvalp drentsche patrijshond samson drente hvalp drentsche patrijshond samson
Hvalpene befinder sig tilsyneladende rigtig godt i denne flamingokasse, som jeg fik frossent kød til hundene i. De var dejligt rolige mens jeg støvsugede og vaskede hvalpekassen og lagde friske aviser i.

Tid til rengøring af hvalpekassen

Hvalpene befinder sig tilsyneladende rigtig godt i denne flamingokasse, som jeg fik frossent kød til hundene i. De var dejligt rolige mens jeg støvsugede og vaskede hvalpekassen og lagde friske aviser i.

Hjemme igen Men det er nu også rart at være tilbage i kassen igen, stadig rolige og søvnige. de laver jo ikke andet end at spise og sove, og da Dixie ikke lige er her nu, kan man jo ligeså godt sove videre!

Hjemme igen

Men det er nu også rart at være tilbage i kassen igen, stadig rolige og søvnige. de laver jo ikke andet end at spise og sove, og da Dixie ikke lige er her nu, kan man jo ligeså godt sove videre!

Der skal lidt mad til for at lave mælk til de små forslugne minier, Dixies morgenmad bestod i dag af ½ kg. oksekød og et helt kyllingelår. Hun får stadig mad flere gange om dagen for at kunne følge med i mælkeproduktionen, så Samson og Bosse er lidt misundelige på alt det gode mad.

Dixie tanker op

Der skal lidt mad til for at lave mælk til de små forslugne minier, Dixies morgenmad bestod i dag af ½ kg. oksekød og et helt kyllingelår. Hun får stadig mad flere gange om dagen for at kunne følge med i mælkeproduktionen, så Samson og Bosse er lidt misundelige på alt det gode mad.

Dixie er nu også så tryg ved situationen at hun bruger mere tid i haven selv, og som det kan ses på hendes beskidte ben, graver hun stadig huler under buskene. jeg tror nu også det er godt for hende med mere motion end blot en gåtur.

drente hvalp 21 maj: Så gik de første dage, alle trives og har taget på, fra 90g. til 144g., så der er forskel på appetitten. Eller evnen til at mase sig ind foran! Der er særligt to af dem som konstant går i

4 dage gamle

21 maj: Så gik de første dage, alle trives og har taget på, fra 90g. til 144g., så der er forskel på appetitten. Eller evnen til at mase sig ind foran! Der er særligt to af dem som konstant går i "baren".

Dixie er virkelig blevet MOR, vagtsom og beskyttene. Det er imponerende at se hvordan alle instinkter dukker op når der er brug for det.

Dyrlægen var forbi og se til de små i går, jeg måtte gå en tur med Dixie for at han kunne få lov at være der. Han sagde at det var nogle stærke og sunde hvalpe, og han undersøgte dem for ganespalte. Det var der ingen der havde, heldigvis.Der er heller ikke nogen med haleknæk eller andre synlige fejl.

Dixie skal nærmest slæbes ud af hvalpekassen, og først når vi er ude at gå glemmer hun hvalpene, straks opdager hun vildt, som det vrimler med på markerne, og jagthunden dukker op i hende. Så er det dejligt at gå tur. Når vi så kommer hjem stikker hun hovedet op i kassen og sikrer sig at alt er som det skal være, og så vil hun faktisk godt lige have lidt tid på tæppet med sine mennesker inden hun bliver MOR igen!

Allerseneste nyt: I dag kom der bludselig et bjæf fra en af hvalpene, det lød sjovt! Og det er vist lidt for tidligt til at de skal kunne det. Han har også kun gjort det en gang.

14 maj: Dixie kom med ud på marken bare for afvekslingens skyld, gik og nussede lidt rundt. Pludselig var hun væk, jeg regnede med at hun gik inde i vildtstriben bag noget høj stauderug. Det gjorde hun på en måde også, for da jeg kaldte på hende lettede der en flot fasankok, og derefter kom Dixie, hun havde fundet ham og taget stand. Stod med sin store mave og så glad ud, man er vel stadig jagthund!                

 

9 maj: de sidste dage har der været temmelig meget aktivitet i Dixies mave, hvalpene sparker lystigt når Dixie ligger og hviler sig, og Dixie vil helst bare ligge stille ved siden af mig, hun er ret besværet af drægtigheden nu.

 

6 maj: Så har vi været hos dyrlægen og få den sidste herpesvaccine, i går fik Dixie ormekur og i weekenden var hvalpekassen klar og blev sat på plads, så nu er der kun tilbage at vente ca. 2 uger til.

Dixie har lagt sig meget ud, har skiftet facon og har taget 5 kg. på, og det er ikke fordi hun er blevet fed, så enten er der mange hvalpe, eller også er de kæmpestore!  det får vi snart at se!