drente, samson, drentsche patrijshond

Samson er en rigtig drente, sådan som de er beskrevet i bøgerne! han er en hund som er førerorienteret, arbejdsvillig og meget blød.

Han har deltaget i en enkelt markprøve, han fandt ikke nogen fugl og fik dermed ingen præmiering, men fik en fin kritik. Han går tilpas stort, er arealdækkende og går i god kontakt med sin fører. Han er letført og lydig, og det har krævet et minimum af træning, alt har ligget naturligt for ham.

Dommerens kritik:

1.slip: Samson starter på vintersæd i modvind. Søget er tilfældig og for

snævert anlagt, der mangler bredde og energi i søget. Farten er moderat,

stilen skæmmes af en kort tung galop. Samson er i god kontakt med sine fører.

2.slip: På stub i modvind. Anlægger her et godt arealdækkende søg og udnytter

vind og terræn godt. Farten er god, går nu i en god stil med en kraftig

galopaktion. Viser en god jagtlyst og er lydig.

3.slip: På vintersæd i modvind. Søget er godt anlagt i en god fart.

4.slip: På vintersæd i modvind. Samson går i et god anlagt søg i en god fart.

Unghunde klasse. Præmie :0

Han har i vinter været med på et par små jagter herhjemme, og her var det ligesådan, letført og velgående, havde fin stand for fasaner et par gange.

Han har arvet sin fars store passion for apportering, og apporterer med stor begejstring både dummyer og vildt.

han er i det hele taget en meget behagelig hund at arbejde med, og er glad og positiv uanset hvad man beder ham om at udføre.